Advanced Search

Spis den digitale elefant

I et tidligere blog indlæg sammenlignede vi opgaven med at digitalisere den offentlige servicesportefølje med at spise en elefant - det er en opgave, der mest fornuftigt udføres en bid ad gangen!

Fordelene ved digital aktivering omfatter omkostningsoptimering og en mindre administrativ byrde for den offentlige sektor, såvel som et forbedret forhold til og højere servicekvalitet for borgerne. For at komme i gang er her forudsætningen, som angivet i vores seneste white paper.

Det første skridt er at etablere sammenhæng på tværs af organisatoriske grænser, især i den måde det offentlige kommunikerer med borgerne på. Den offentlige sektor er karakteriseret ved at de forskellige myndigheder har forskellige tilgange, flere løsninger, flere tidsrammer og forskellige mål. Du vil aldrig kunne spise en hel elefant, medmindre der er lagt en form for rækkefølge i dette potentielle kaos på processiden.

Først må man skabe en ensartet og innovativ sammenkoblet forretnings- og IT-strategi, helst på højeste statslige niveau. Tiden med soloeventyr på grænseflader med borgerne skal være forbi.

Det næste trin er at fokusere på udfaldet for borgerne. Dette kan være svært. Det offentlige på tværs af lande har brugt mange år på respektfuldt at kigge indad mod de interne strukturer. Dette blev selvforståelsen; leverancen af service kom efter den organisatoriske opbygning. Men, hvis man skal kunne fordøje den digitale elefant, vil dette nu blive nødt til at ændre sig. Man bliver nød til at gendesigne tjenesterne og processerne med udgangspunkt i udfaldet for borgerne og ikke længere omkring de interne organisationer og myndigheder.

For at optimere og standardisere løsningsporteføljen er det næste skridt at begynde at bruge en digital referencearkitektur fra dag et. Der må ikke længere være variationer i lignende forretningsprocesser på tværs af afdelinger og myndigheder, med forskellige regler og parametre eller en ansøgning pr. proces pr. afdeling. Nu skal alle processer og borgerinteraktioner udformes og udføres på samme måde. Vær ikke afskrækket af vigtigheden af denne opgave - tilgangen bør være trinvis, begyndende med en første version med forventninger om at forbedre den med tiden.

En anden udfordring i den denne enorme digitaliseringsopgave er, at de forskellige data skal håndteres. Ustrukturerede video-, lyd- og social medie-data har brug for din opmærksomhed. Det samme gør hurtigvoksende maskingenererede data. Alle disse data kommer ind i organisationen, og det bliver i stigende grad udgivet af myndigheden. Du skal håndtere det, sikre det og analysere det. Så det næste skridt er at designe systemer til struktureret og ustruktureret data.

Den femte og sidste forudsættende trin er at organisere omkring udgivelse af kvalitativ Open Data som standard. For at være værdifuld og troværdig skal offentlige data opfylde de højeste standarder for kvalitet og ensartethed. De skal udvindes, transformeres og udgives på den rigtige måde. Kvalitet kommer før mængde (i antal datasæt).

Når du har fuldført disse fem trin, er du kommet halvvejs gennem din elefant! Klik for at afslutte hele fordøjelsesprocessen: læs næste blog med titlen De sidste trin til at spise [digital regerings-] elefanten.

Download vores white paper: 10 trin mod en digital offentlig sektor.