Advanced Search

Vores Historie

DXC Technology kan spore sin danske historie helt tilbage til 1959 til det daværende Datacentralen, der var etableret af den danske stat, amterne og kommunerne med formål om at udvikle og drive administrative systemer for det offentlige Danmark.

Kildeskatten var et af de tidlige systemer, der blev udviklet og udgør den dag i dag rygraden i Danmarks moderne personskattesystem, som ifølge OECD er et af verdens mest avancerede.

I 1996 overtog CSC (Computer Sciences Corporation) ejerskabet og navnet blev ændret til CSC Danmark. Siden hen fulgte en række opkøb af danske og nordiske IT-virksomheder, her iblandt ScandiHealth. Dermed blev CSC til en af de ledende IT-leverandører til sundhedssektoren i Danmark. I dag leverer vi blandt andet det landsdækkende pre-patient journal system, der sikrer at alle danske ambulanceredere kan kommunikere direkte med læger og sygeplejersker inden at ambulancen ankommer til hospitalet. En innovativ løsning, der redder liv.

I midten af nullerne var vi arkitekten bag digitaliseringen af tinglysningen, der i dag udgør grundstenen i den offentlige registrering, efterprøvelse og offentliggørelse af rettigheder over fast ejendom mm. Danmark fik dermed verdens første papirløse tinglysning. 

1. april 2017 fusionerede CSC med Enterprise Services forretningen hos Hewlett Packard Enterprise, der tilsammen skabte DXC Technology. DXC Technology er en global IT-spiller med hovedsæde i USA og er registreret på børsen i New York (DXC: NYSE).

DXC Technology er verdens førende uafhængige, end-to-end IT-service virksomhed, der servicerer næsten 6.000 private og offentlige sektor kunder fra en bred vifte af brancher i mere end 70 lande. DXC’s teknologi-uafhængighed, globale kompetencer og udbredte partner netværk tilsammen udgør vores IT-services og løsninger, der hjælper kunder med at udnytte innovation til at drive deres digitale transformation.

DXC Technology Danmarks vision er at lede digitaliseringen af Danmark til gavn for borgere, virksomheder og det offentlige.

Læs mere om DXC Technology på vores hjemmeside: http://www.dxc.technology