Scandi Byg: Gunstig markedssituation udnyttes via digitalt cockpit
Byggebranchen er i vækst og byder dermed på nye udfordringer. Både i forhold til planlægning, produktion og levering. Samtidig oplever mange virksomheder, at de bliver indbudt til større og mere komplicerede projekter end før. Det er naturligvis positivt, men større projekter betyder også større krav til overblik over tidsplaner, omkostninger og detaljer. Derfor er der overalt i byggebranchen et stigende fokus på digitaliseringens muligheder. I videoen herunder fortæller direktør for Scandi Byg Thomas Raunsbæk om, hvordan implementeringen af et nyt ERP-system gør Scandi Byg i stand til at producere mere og hurtigere. Uden at det går ud over medarbejderne.Customer:
Scandi BygChallenge:
- Maksimal udnyttelse af de forretningsmæssige muligheder i et voksende marked
- Forældet ERP system gjorde det svært for projektlederne at styre større og mere komplicerede opgaver
- Manglende overblik over hele virksomheden og de enkelte projekter i ét samlet system
Solution:
- Øget fokus på digitalisering som et redskab til at skabe et konsistent overblik over virksomhedens projekter og kapacitet
- Implementering af Microsoft Dynamics 365 kombineret med én projektstyringsløsning for hele organisationen
- Al information om virksomheden og de enkelte projekter samlet i ét brugervenligt cockpit
Results:
- Scandi Byg kan nu tage langt større og komplicerede projekter ind uden at løbe en større risiko
- Projektledere og topledelse har nu altid adgang til det fulde overblik over virksomheden og de enkelte projekter og kan dermed udnytte vækstmulighederne optimalt
- Smertefri implementering
Større projekter stiller større krav til overblik og projekstyring
Scandi Byg bygger bl.a. boliger, daginstitutioner og kontorer i rumstore moduler. Produktionen foregår på fire lokationer, hvorefter man monterer modulerne på byggepladser i Danmark og udlandet. Der er med andre ord tale om store industrielle produktioner med en høj grad af kompleksitet, hvad angår byggedele, projektplanlægning og budgettering.
"Tidligere kørte vi på et forældet ERP-system suppleret med en myriade af små ’lokale’ systemer, som ikke altid kunne tale sammen, hvilket gjorde det vanskeligt at samle al information. Det er ikke holdbart i længden for en virksomhed som vores."
For at kunne udnytte mulighederne i et voksende marked ønskede man at udskifte sit forældede ERP-system med en løsning, der samler overblikket over hele virksomheden og de enkelte projekter i ét samlet system.
”I takt med at markedet og omsætningen vokser, bliver det mere og mere forretningskritisk, at vi har styr på alle processer og alle detaljer i de meget omkostningstunge projekter, vi kører hver dag. Vi har brug for detaljeret indsigt i vores dagligdag og vores processer, og for at al denne information er samlet ét sted. Dels for at vi kan give konkurrencedygtige tilbud, dels for at sikre, at vi tjener penge på opgaverne, dels for at undgå flaskehalse som forsinker leverancen.” siger Thomas Raunsbæk, adm. dir. for Scandi Byg.
“Det er jo ikke hver dag, man skifter ERP-system…“
"Det er klart, at når man udskifter hele rygraden i sin virksomhed, så tænker man sig om. Den helt store frygt er jo pludselig at stå i en situation, hvor man ikke kan svare sine kunder, betale sine leverandører og udsende fakturaer i flere uger eller måneder. Det ville være katastrofalt for os," siger Thomas Raunsbæk.
"Derfor lagde vi ikke kun vægt på pris og teknisk indsigt, da vi valgte leverandører. Det, at DXC Technology og deres projektfolk havde konkret brancheerfaring fra projektindustrien, og at de kunne tilbyde en branchetilpasset version af Microsoft Dynamics NAV 2018, var i høj grad udslagsgivende for vores valg af leverandør," siger Scandi Bygs administrerende direktør. "Desuden fokuserede jeg tidligt i projektet på at få vores egne folk og folkene fra DXC til at arbejde sammen i en til tider meget intensiv proces. Og jeg må sige, at det er en strategi, der lykkedes. De få knaster, der har været, har vi meget hurtigt fået overstået. Jeg anbefaler alle, der skal skifte ERP-system at sørge for, at både virksomhedens ledelse og leverandørens ledelse hele tiden holder sig tæt på projektet." slutter administrerende direktør i Scandi Byg, Thomas Raunsbæk.
Christian Gredsted
Key Account Manager