Sådan påvirker Industri 4.0 din virksomhed, og sådan udnytter du mulighederne

1 Industri 4.0 — Hvor kommer begrebet fra?

”Industri 4.0” er en samlet betegnelse for teknologier, der indgår i den bølge af innovative frembringelser, der har udløst den udvikling, der også kaldes ”den fjerde industrielle revolution”.

Uanset hvad man kalder det, handler fænomenet om, at nyskabelser inden for sensorteknologi kobles til internettet, hvor de kan udveksle data med hinanden og med innovativ software såsom maskinlæring, kunstig intelligens og intelligent automatisering. Alt dette smelter sammen med produktion og produkter, hvormed der skabes effektiviseringer, som ikke tidligere har været mulige.

Men hvordan er vi nået hertil? Sidst i 1700-tallet blev tekstilproduktionen mekaniseret, og den første industrielle revolution så dagens lys i England. ”Spinning Jenny” førte til forandringer i de relaterede brancher og udløste omvæltninger i samfundet, der gjorde sig gældende helt frem til midten af 1800-tallet.

Efter den amerikanske borgerkrigs afslutning så samlebåndet dagens lys. Omkring 1870 var en række slagterier i Cincinnati angiveligt de første, der tog dem i brug, men de blev langt mere udbredt, da de blev introduceret på Henry Fords bilfabrik i Detroit i 1902.

Masseproduktionen udløste den anden industrielle revolution, som vi i denne sammenhæng kalder ”Industri 2.0”.

Der skulle gå trekvart århundrede, før den næste store omvæltning fandt sted i form af ”Industri 3.0”. På det tidspunkt blev produktionen automatiseret ved hjælp af bl.a. elektroniske komponenter, industrirobotter og it-systemer. Selvom denne produktionsform kræver langt færre medarbejdere end tidligere metoder, afhænger mange af de omgivende processer stadig af menneskelig arbejdskraft.

I dag står vi midt i den fjerde industrielle revolution, som bygger på LEAN-revolutionen fra 1970’erne, outsourcingbølgen i 1990’erne og automatiseringsudviklingen, der tog fart efter årtusindskiftet. Når alt dette kobles sammen med fremkomsten af lavprissensorer og ny teknologi som tingenes internet (IoT), ser vi nu, at maskiner ikke længere bare fremstiller produkter, men at produkterne selv kommunikerer med maskinerne for at give dem instrukser. Sådan er fremtidens maskiner i stand til at styre sig selv, forsyningskæder kan tilpasse sig automatisk, bestillinger fra kunder kan konverteres direkte til produktionsvejledninger osv.

Blandt de teknologier og løsninger, som indgår i ”Industri 4.0”, finder vi IoT, 3D-print, cloudteknologi, næste generation af mobilnettet (5G), kunstig intelligens, maskinlæring og augmented reality (AR). Det kan være svært at sætte tal på den konkrete gevinst ved at investere i sådanne teknologier, før man har afprøvet mulighederne i praksis. Dette betyder, at mange virksomheder opfatter Industri 4.0-teknologierne som eksotiske eller ligefrem irrelevante.

Uanset hvordan man ser på det, vil Industri 4.0 — akkurat ligesom de tidligere kvantespring inden for produktion — komme til at medføre store forandringer for samfund og erhverv. Så hvordan følger din virksomhed med udviklingen? Hvordan bør du prioritere indsatsen? Det er netop det, vi kigger nærmere på i denne publikation.

2 Hvor bør man starte?

De tidligere industrielle revolutioner gjorde det nødvendigt at udskifte 80-90 procent af maskinparken, mere eller mindre fra den ene dag til den anden. Én god nyhed er, at der denne gang næppe bliver tale om ændringer i et tilsvarende omfang — i hvert fald ikke lige med det samme.

Konsulentvirksomheden McKinsey mener, at virksomheder er nødt til at tage et grundigt kig på deres data. Langt de fleste virksomheder kan indsamle flere oplysninger og udnytte dem mere optimalt. Hvad skal vi vide mere om? Hvilke data giver flest fordele? Hvilke data taber virksomheden mest på ikke at have? Hvilke teknologier ville på nuværende tidspunkt give størst afkast for virksomheden?

Til dette formål har McKinsey udviklet et såkaldt ”digitalt kompas”, som kan hjælpe med at finde frem til, hvilke værktøjer der passer til den enkelte virksomheds behov. Kompasset består af otte værdikomponenter og 26 Industri 4.0-elementer, som virksomheden bør drøfte, og i det følgende kigger vi nærmere på disse:

Ressourcer og processer

Denne værdikomponent består af følgende tre elementer, som kan øge effektiviteten med 3-5 procent.

• Intelligent energiforbrug
• ”Intelligent lots”
• Optimering i realtid

Energipriserne relativt lave og udgør dermed som regel en forholdsvis lille del af de fleste virksomheders samlede omkostninger. Nogle virksomheder kan med fordel udstyre produkter, pakker eller paller med sensorer og/eller datalagringskapacitet (såkaldte ”intelligent lots”), mens andre vil få mere ud af at kunne optimere produktionen i realtid.

McKinsey nævner ABB som et eksempel på sidstnævnte: De anvendte et datasystem til at skabe en ”ideel” maskinoperatør og bruge målinger i realtid til at styre forhold som brændstoftilførsel, eksekveringshastighed, blæserhastighed og -placering i en cementovn. Resultatet var en forøgelse af produktionshastigheden på fem procent.

Udnyttelse af maskinparken

Ved at tage et grundigt kig på de fem elementer, som indgår i denne værdikomponent, er det muligt at reducere nedetiden med 30-50 procent:

• Fleksibel ruteplanlægning
• Fleksible maskiner
• Ekstern levering af vedligeholdelse og kontrol
• Prædiktiv vedligeholdelse
• Augmented reality (udvidet virkelighed) til vedligeholdelse, reparationer og drift

De første handler om at gøre produktionsudstyret mere fleksibelt. Det bidrager til at reducere nedetid samt konsekvenserne heraf, hvis man har maskiner, der kan udføre flere opgaver, og en produktionsproces, hvor produkterne kan følge flere forskellige ruter fra start til slut. Visse vedligeholdelsesopgaver kan desuden udføres af operatører off-site (dette gør sig især gældende, når software udgør en central del af udstyret), og med sensorteknologi kan man få at vide, hvornår vedligeholdelse er absolut nødvendig (for at undgå, at ting går i stykker).

En anden af de nye tendenser inden for teknologi er brugen af udvidet virkelighed (såkaldt AR eller augmented reality) til reparationer, vedligeholdelse og konkrete driftsopgaver. Et eksempel på dette er, at en maskinoperatør kan holde en smartphone op foran en given komponent, hvorefter en app fx viser, hvilke knapper operatøren skal trykke på for at udføre bestemte opgaver. Det kan være et stort arbejde at omdanne omfattende trykte brugsanvisninger til en app, men det kan samtidigt også medføre store besparelser.

Arbejdsindsats

Produktiviteten inden for tekniske brancher kan øges med 45-55 procent, og det gælder særligt i virksomheder, hvor en stor del af vidensarbejdet kan automatiseres. Følgende elementer indgår:

• Menneske/robot-samarbejde
• Ekstern levering af tilsyn og kontrol
• Digital performancestyring
• Automatisering af vidensarbejde

Inden for mange industrier har mennesker og robotter allerede samarbejdet længe. Næste skridt i denne udvikling er at udvide samarbejdet til at fokusere på opgaver, som kan bidrage til et mere markant produktivitetsløft og samtidigt give medarbejderne mere tid til opgaver med lavere risiko og højere værdi. De kan fx udføre tilsyns- og kontrolopgaver andre steder end der, hvor de rent fysisk befinder sig.

Digital performancestyring handler fx om, at man ikke behøver at vente til et vagtskifte, før man ser på, hvordan produktionen er forløbet. I en digital verden kan performanceafvigelser opdages i realtid, således at situationen kan udbedres med det samme. En anden mulighed — som også har stort besparingspotentiale — er at bruge kunstig intelligens, maskinlæring eller tilsvarende teknologier til vidensarbejde i et vist omfang (eller i nogle tilfælde at automatisere det fuldstændigt).

Lager

Tænk, hvis det var muligt at reducere lageromkostningerne med 20-50 procent. Det er det, hvis følgende elementer tages op til overvejelse:

• 3D-printning på stedet
• Optimering af værdikæden i realtid
• Batch-størrelser

Ivaldi Group er et eksempel på en aktør, der har specialiseret sig i at benytte 3D-printere tæt på eller ude hos kunderne. Printerne udskriver komponenter, når og hvor der er brug for dem, frem for at sende dem ”jorden rundt”. En af kunderne er Wilhelmsen, som sammen med Ivaldi har åbnet en mikrofabrik i Singapore, hvor 3D-printere laver reservedele til Wilhelmsen-skibenes motorer

Kvalitet

De fleste industrivirksomheder ved, at det er livsfarligt at gå på kompromis med kvaliteten. Ikke desto mindre er der tre elementer, som rent faktisk gør det muligt at sænke omkostningerne med op til 10-20 procent og samtidigt opretholde eller højne kvalitetsniveauet.

• Avanceret proceskontrol
• Statistisk proceskontrol
• Digital kvalitetsstyring

Avanceret proceskontrol er en samlet betegnelse for et bredt spekter af kontrolmetoder, som normalvis bruges inden for industrier kendetegnet ved kontinuerlige, helhedsorienterede produktionsprocesser (fx ved fremstilling af kemikalier, forarbejdede fødevarer eller elektricitet) — dvs. processer, som ofte foregår kontinuerligt over længere perioder såsom flere år.

Statistisk proceskontrol — som mange mener, er knyttet til den avancerede proceskontrol — benyttes oftere ved produktion og montering af enkelte dele (fx ved fremstilling af elektronik eller biler) til batcher eller afgrænsede dele af produktionen. Begge dele har til formål at fremskaffe information, som kan bidrage til kvalitetsforbedringer ved at luge ud i dobbeltarbejde, overflødige processer og diverse forsinkelser.

Digital kvalitetsstyring indebærer brug af ny sensorteknologi, dokumentationsløsninger samt mere eller mindre intelligente og/eller automatiserede kontrolrutiner i produktionen. Dette kan fx gøre det langt nemmere at spore fejl eller reducere omkostningerne markant i de tilfælde, hvor man er nødt til at tilbagekalde produkter. Selvom den globale industrisektor samlet set ikke er kommet ret langt på dette område, er nogle få innovative aktører allerede godt i gang. De bruger som regel avancerede algoritmer og store datamængder til kvalitetsanalyse, fx for at kunne gennemføre fuld- eller halvautomatiserede kerneårsagsanalyser.

7. Udbud/efterspørgsel

Efterspørgslen fra markedet kommer til at udvikle sig i et stadigt højere tempo og ud fra avancerede mekanismer, men med individuel tilpasning som en gennemgående tendens. To elementer kan dog bidrage til at gøre forecasting op til 85 procent mere nøjagtig:

• Datadrevet prædiktion af efterspørgsel
• Datadrevet design til værdioptimering

Inden for markedsføring er ”kunden i centrum” efterhånden en så fortærsket kliché, at mange knap nok tør at sige det højt. Det er dog kun ganske få industrivirksomheder, der har implementeret ”kundecentreret produktion”, men det er et fænomen, som ved hjælp af big data-analyse kan give et mere korrekt estimat af, hvilken efterspørgsel markedet vil have på et bestemt produkt (prædiktion af efterspørgsel), og hvilke egenskaber kunderne virkelig vil være villige til at betale for (design til værdioptimering).

Dette kræver, at virksomhedens evne til at analysere markedet formår at udnytte og spille sammen med den fleksibilitet, der udvikles i produktionsprocesserne — en disciplin, som kan være svær nok i sig selv. Dem, som lykkes med dette, vil dog have enorme muligheder for at ramme markedet med langt større præcision, end hvad der tidligere var muligt.

8. Leveringshastighed

Kortere produktcyklusser betyder, at det bliver vigtigere og vigtigere at få produkter hurtigt ud på markedet. De følgende elementer kan reducere ”time-to-market” med 20-50 procent:

• Produktudvikling eller -innovation i samarbejde med kunderne
• Parallel udvikling
• Hurtig afprøvning og simulering

Den, som kan få nye produkter hurtigere ud på markedet, kan opnå større omsætning og måske også fordelen ved at komme først. Når der er mulighed for at inddrage kunderne i processen, kan man få flere idéer og indtryk, end hvis organisationen selv skal udtænke alting, og det kan samtidigt øge engagementet.

Inddragelsen af publikum kan imidlertid være et tveægget sværd. Det skaber under alle omstændigheder større forventninger til, at der vil blive leveret et produkt — og at det går stærkt. Alle de elementer på Industri 4.0-kompasset, som fremskynder udviklingsprocessen — herunder parallelle udviklingsforløb samt hurtig afprøvning eller prototypeudvikling — kan således bidrage til at realisere disse muligheder.

Eftersalgsservice

Tre elementer kan reducere vedligeholdelses- og garantiomkostninger med 10-40 procent:

• Prædiktiv vedligeholdelse
• Ekstern levering af vedligeholdelse
• Selvbetjening med virtuel assistance

Vi nævnte prædiktiv vedligeholdelse under punktet ”Udnyttelse af maskinparken”, og ekstern levering af vedligeholdelse ligner det, som vi var inde på under ”Arbejdsindsats”, men her handler det om at udvikle tjenester og produkter, som kan hjælpe kunderne. Fabrikker, der er koblet til internettet, bruger fjernovervågede sensorer til at komme med forudsigelser og rapportere om maskinparkens tilstand og performance. På den måde kan potentielle problemer identificeres og udbedres, før de manifesterer sig, og vedligeholdelse kan rettes mod de mest trængende områder. McKinsey nævner olie- og gasindustrien som et eksempel på en sektor, hvor prædiktiv vedligeholdelse eliminerer utilsigtet nedetid og dyre reparationer — noget, som også er fordelagtigt for leverandører.

3 Industri 4.0 — Den globale udvikling

Efter at have set på det potentiale for besparelser og effektivisering, som Industri 4.0 fører med sig, kunne man passende stille følgende spørgsmål: Hvor langt er verdens industrivirksomheder kommet med at tage dette i brug? Som måske forventet, er svaret, at det varierer meget.

Spørgeundersøgelse fra PwC

Revisions- og rådgivningsfirmaet PwC står bag den globale undersøgelse Digital Factories 2020 — Shaping the future of manufacturing, og den giver os nogle svar:

Digitale fabrikker ligger højt på topledernes dagsorden. Hele 91 procent af industrivirksomhederne investerer i at digitalisere deres fabrikker (selvom det foreløbigt kun er seks procent af de adspurgte, som vil beskrive deres fabrikker som ”fuldt ud digitaliserede”), og tre fjerdedele af dem, der ønsker at investere mere i digitalisering, nævner geografisk nærhed til kunderne og individualiseret, fleksibel produktion som hovedårsagerne til deres investeringer.

En tilsvarende andel (77 procent af de adspurgte) siger, at de vil opbygge eller udvide eksisterende digital produktionskapacitet i løbet af de næste fem år i Tyskland eller Vesteuropa. Digitalisering styrker med andre ord det europæiske industricenters konkurrencedygtighed.

Toplederne er også bevidste om, at investeringer i digitalisering ikke giver gevinst med det samme. Næsten halvdelen af de adspurgte regner med, at der vil gå op til fem år, før de kan forvente at tjene de penge ind, som de bruger på digitalisering nu (kun tre procent forventer et investeringsafkast i løbet af det første år), og gennemsnittet for de forventede effektivitetsforbedringer ligger på 12 procent.

IDC’s spådomme

Hvis vi går lidt mere i dybden med de enkelte elementer af de teknologier, som McKinsey fremhæver i sin gennemgang på de foregående sider, kan det være relevant at inddrage en rapport, som analyseinstituttet IDC offentliggjorde i starten af 2018. I den forbindelse vil vi fremhæve følgende spådomme vedrørende digitale forsyningskæder:

• Inden 2019 vil 80 procent af kommunikationen i forsyningskæderne foregå gennem cloudbaserede handelsnetværk, hvilket bl.a. vil give op til en tredjedel færre produktionsstop.
• Inden 2019 vil der blive benyttet robotter på halvdelen af shippingcentralerne. Dette vil forbedre produktiviteten med op til 30 procent, reducere driftsomkostningerne og afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft.
• Inden 2020 vil en tredjedel af alle forsyningskæder inden for industrien bruge analysedrevne, kognitive teknologier, som styrker omkostningseffektiviteten med ti procent og ydeevnen med fem procent.
• I 2021 vil helt op til 60 procent af alle industrivirksomheder benytte sig af avancerede, analysedrevne platforme til indsamling af driftsdata i forsyningskæden med henblik på at gøre leveringsprocessen hurtigere og mere nøjagtig.

Der er imidlertid ikke kun fordele forbundet med denne udvikling: IDC spår også, at cybersikkerhed — inden udgangen af 2019 — vil udgøre en større bekymring end fysisk sikring for over halvdelen af alle industrivirksomheder. Overgangen til digitalt baserede, kognitive forsyningskæder medfører således, at cybersikkerhed bliver en investering med højeste prioritet.

KPMG opfordrer til handling

Den måske allernyeste undersøgelse, fra november 2018, kommer imidlertid fra det globale revisions- og rådgivningsfirma KPMG. Rapporten A reality check for today’s C-suite on Industry 4.0 starter med at konkludere, at de fleste virksomheder ikke er kommet særligt langt.

KPMG fastslår, at kun få virksomheder opnår en omstilling i det omfang og med den grad af integration, der er nødvendig for at fremme værdiskabelsen. I stedet bruger man teknologi til at rydde såkaldte ”smertepunkter” af vejen, eller der køres pilotprojekter i afgrænsede dele af virksomheden. Alt for mange virksomheder nøjes med at snuse lidt til Industri 4.0 uden at have en klar fremtidsvision. Der forventes alt for meget af pilotprojekterne, og alle de lidt dyrere og mere ambitiøse initiativer bliver lagt på is.

Udfordringen fra KPMG er såvel direkte som tidskritisk: Industriens topledere skal tilnærme sig Industri 4.0 på et velfunderet, strategisk og værdibaseret grundlag. Derefter skal de skitsere den plan, som organisationen skal følge for at opnå en helhedsorienteret omstilling. KPMG mener, at revolutionen for længst er startet, og at tiden til at eksperimentere allerede er ovre. Nu gælder det om at udvise lederskab!

4 Casestudier — det kan du lære af dem, der går forrest

Teori, ambitioner og trusler bringer os kun et stykke af vejen — nogle gange har vi brug for at se konkrete eksempler på, hvad virksomheder kan gøre, hvad der kræves, og hvad man kan opnå. Selvom størstedelen af industrivirksomhederne på globalt plan stadig har et stykke vej at gå, før det fulde potentiale er opfyldt, findes der enkelte foregangsvirksomheder, som kan inspirere andre. Her følger en række eksempler fra forskellige dele af verden.

Corvus Energy — firdobler batteriproduktionen i Norge

Mens Elon Musk og Tesla satser stort på batterier til lands, er norske Corvus Energy verdens største producent af batterier til vands. Over halvdelen af verdens hybrid eller emissionsfri søfartøjer anvender et Corvus Energy Storage System, og med over 140 projekter og mere end to millioner driftstimer i alt har løsningerne for alvor vist deres værd.

Nu begynder ”den grønne omstilling” også at gøre sig gældende til havs, og i slutningen af november 2018 meddelte DXC Technology-kunden Corvus, at man vil investere omkring 80 millioner kroner i en robotstyret fabrik i Midtun, der ligger ca. halvanden kilometer fra centrum i Bergen. Fabrikken skal stå færdig i tredje kvartal af 2019, og den kommer til at firdoble virksomhedens batteriproduktion i Norge til 400 MWh. Derudover er der planer om at udvide en fabrik i Canada med en halvautomatiseret produktionslinje, således at koncernens samlede produktion bliver ottedoblet.

Styresystemerne til både robotter og resten af fabrikken i Bergen skal køre på Microsoft Dynamics 365. Dette ERP-system udgør i sig selv en platform til eksisterende og kommende løsninger såsom maskinlæring, business intelligence og naturligvis også Office 365. Platformen er desuden velegnet til samarbejde med andre systemer, således at cloudløsninger, sensorteknologi og IoT vil gøre det muligt for Corvus at indsamle data — ikke blot fra produktionen, men også fra de batterier, som allerede er i brug ude hos kunderne.

Lamborghini — ny fabrik til en ny klasse af superbiler

Da Lamborghini skulle bygge sin nyeste bilmodel Urus — verdens første SSUV (Super Sport Utility Vehicle) — ønskede bilfabrikanten at nå ud til en helt specifik målgruppe. Med udgangspunkt i behovene og kravene fra netop dette kundesegment bestemte man sig for at udarbejde en strategi for, hvordan fabrikken, teknologien og processerne skulle fungere digitalt sammen — med Industri 4.0-tankegangen som et klart fundament.

En avanceret IT-platform udgør nu rygraden i produktionen, og den styrer alle processer i de haller, hvor monteringen og færdiggørelsen foregår. Fabrikken anvender et nyskabende, modulært design, hvor digitale sensorer, robotter og medarbejdere supplerer hinanden. Bilerne glider ikke gennem produktionen på samlebånd, men ved hjælp af automatisk kontrollerede robotter, der løfter bilerne op og transporterer dem til den rigtige arbejdsstation.

Hele produktionen overvåges elektronisk, og der indsamles hele tiden data fra alle dele af produktionsapparatet.

Medarbejderne kan kontrollere og regulere alle de enkelte elementer i enhver proces, uanset om de befinder sig fysisk på fabrikken eller et andet sted i verden, og det hele foregår på de samme tablets, som også har gjort alle papirdokumenter overflødige.

Urus, hvis mest almindelige model har en salgspris på omkring 240.000 dollar, har solgt meget bedre end forventet. De fleste af køberne er desuden førstegangskunder hos bilmærket, og mange af dem kommer fra Rusland og andre markeder, hvor vejnettet er i så tilpas dårlig stand, at Lamborghinis øvrige modeller ikke har været særligt attraktive for dem.

— Vi havde forventet at få positive tilbagemeldinger fra kunderne, men slet ikke på dette niveau. Kundernes reaktion er helt fantastisk, siger Lamborghinis topchef Stefano Domenicali. Han fortæller samtidigt, at virksomheden står til at producere ca. 5000 biler i 2018, hvoraf de 1000 er den nye Urus-model. I 2019 forventer bilfabrikanten en produktion på omkring 8000, hvoraf over halvdelen vil være Urus.

Alibaba – webshop med 70 procent færre ansatte

Kinesiske Alibaba konkurrerer med Amazon.com om titlen som verdens største webshop. Og det er ikke blot et spørgsmål om at kunne tiltrække mange kunder — det kræver også effektiv levering af de varer, kunderne bestiller.

Ligesom sin amerikanske konkurrent har Alibaba også gjort sine shippingcentraler robotstyrede. I en af disse, beliggende i det kinesiske Huiyang-distrikt, har 60 robotter overtaget stort set al drift. Deres udseende minder lidt om de robotstøvsugere, der også er begyndt at indtage mange hjem på vores breddegrader. De kinesiske robotter suser imidlertid rundt på gulvet i den store hal og løfter op til 500 kg tunge reoler, der er fyldt med varer, nogle få centimeter op fra jorden, således at de kan flyttes rundt.

Robotterne styres trådløst af avancerede it-systemer, som sørger for, at den rigtige vare transporteres hen til en arbejdsstation i en passende distance, hvor en medarbejder efterfølgende plukker varen og pakker den i den rette kasse til den rette kunde. Selvom robotterne er fjernstyrede, er de udstyret med lasere og sensorer, der sørger for, at de ikke støder sammen. De er også fleksible og kan rotere rundt om deres egen akse, så de bevæger sig i den rigtige retning — bl.a. til en ladestation hver fjerde til femte time, hvor de lades helt op på ca. fem minutter.

Robotterne blev taget i brug i juli 2017 og havde bare to måneder senere tredoblet produktionen, samtidig med at arbejdsstyrken var blevet reduceret med 70 procent. Projektet var så vellykket, at Alibaba åbnede et nyt logistikcenter med 700 robotter op til ”singles day” den 11. november — årets vigtigste dag for Alibaba og mange andre webshops. På denne dag i 2017 omsatte de for 25,3 milliarder dollar, og i 2018 røg der 30,8 milliarder dollar i kasseapparaterne. Det er rigtigt mange pakker, som skal ekspederes  

AutopStenhoj — digitaliserer et 100 år gammelt løfteprodukt

DXC’s kunde AutopStenhoj opstod i sin nuværende form, da tyske Autop slog sig sammen med danske Stenhøj. Denne danske gren af virksomheden blev dog grundlagt helt tilbage i 1917. De leverer hydrauliske løftere, kompressorer og hydrauliske pressere, har 120 ansatte i Tyskland og Danmark og eksporterer deres produkter til over 60 lande i hele verden.

I september 2018, på verdens største branchemesse Automechanika i Frankfurt, lancerede virksomheden en løsning til virtuelle showrooms. Med denne løsning kan man bevæge sig rundt i en autoforhandlers lokaler, enten via en skærm eller ved hjælp af en blanding af augmented reality og virtual reality. AR-løsningen benyttes i forbindelse med visualisering og indretning af autoværksteder. Her viser en smartphone eller tablet, hvordan produktet — som oftest en hydraulisk løftebuk til personbiler — vil tage sig ud og fungere i det rum, man står i.

På VR-modeller af autoværksteder kan man bevæge sig rundt, som om man var i lokalet, og det foregår igen via en smartphone eller tablet. Oplevelsen minder lidt om den, man kender fra Google Maps, bortset fra at det foregår indendørs og man kan anvende brugerdefinerede infopunkter til at få supplerende oplysninger om forskellige produkter.

5 Dette kan Dynamics 365 hjælpe jer med

Med tanke på alt det, vi nu har været inde på, er det ikke så mærkeligt, at produktionsvirksomheder har brug for et robust forretningssystem som fundament for deres forretning.

Microsoft Dynamics har længe været et højt skattet system blandt produktionsvirksomheder. Løsningen har hjulpet produktionsvirksomheder med at strømline deres processer i mere end to årtier, og med etableringen af dens cloudbaserede platform til nyskabende applikationer har man for alvor udvidet rammerne for, hvordan systemet kan hjælpe din virksomhed. Her er otte Industri 4.0-relaterede punkter, som Dynamics 365 vil gøre det nemmere for dig at tage del i:

1. Optimer forsyningskæden

Moderne forsyningskæder kan bestå af rigtigt mange aktører. Så mange, at det kan være svært altid at skulle have det fulde overblik over dem. Når man arbejder med en forsyningskæde, er man nødt til at have styr på data fra salgsorganisationen, eksterne leverandører, transportpartnere, produktovervågning og kundeservice — i hvert fald hvis man skal gøre sig forhåbninger om at kunne forbedre processerne. Uden et moderne, intelligent system er det noget nær umuligt at opnå denne kontrol.

Derfor er det vigtigt at kunne sammenholde data fra virksomheden, forsyningskæden og eksterne eller offentlige kilder (fx regnskabstal, kreditvurderinger, officielle statistikker, kort eller vejrdata) samt anvende kunstig intelligens og maskinlæring til at danne sig et bedre billede af sammenhængen mellem disse data. På den måde vil produktionsvirksomheder kunne forstå og tilpasse sig forandringer med langt større træfsikkerhed. De vil også kunne udnytte deres tid og ressourcer bedre.

Eftersom Dynamics 365 er en cloudbaseret løsning udviklet til at fungere på alle platforme, lige fra den mindste mobil til storskærmen på væggen, kan de relevante personer få adgang til opdateret, forretningskritisk information, når de eller virksomheden netop står og har brug for det — uanset om de arbejder på fabriksgulvet, i kontrolrummet eller hos en vigtig ekstern leverandør.

2. Bliv klædt på til robust projektledelse

Der findes næsten ikke noget mere frustrerende end dårlig projektledelse. Hvis man ikke kan danne sig et opdateret, nøjagtigt billede af omkostninger, produktionsfaktorer og omsætningstal gennem hele projektet, bliver det svært at opfylde projektmålene.

Her har Dynamics 365 en stor fordel: Systemet giver virksomheden utallige muligheder for at tage pulsen på langt de fleste driftsrelaterede faktorer, visualisere dem i Power BI eller på dashboards og sammenholde dem med virksomhedens KPI’er, således at man sikrer, at arbejdsindsatsen betaler sig.

Derudover kan man åbne op for intelligent og relevant opgavefordeling baseret på den enkelte fabriksmedarbejders kompetencer for at sikre bedst mulig ressourceudnyttelse.

3. Få fuld indsigt i driften

Hvis du ikke kan indsamle, integrere og visualisere data fra din forsyningskæde — uanset hvor langt ud i verden den strækker sig — vil du aldrig opnå det fulde billede af virksomhedens samlede aktivitet. Dynamics 365 kan håndtere og integrere de datamængder, som produktionsvirksomheder behøver for at opnå en markant forbedring af kommunikationen mellem produktion, leverandører, serviceafdeling og salgsfolk, hvilket i høj grad virker fremmende på samarbejdet. Hertil kommer, at et samlet blik på hele virksomhedens produktionsdata, fordelt på produkter og ressourcer, kan give den indsigt, der kræves for at optimere driften yderligere.

4. Udnyt maskinparken bedre

De fleste virksomheder har investeret store beløb i deres maskinpark. Som vi tidligere har været inde på, kan sensorer og IoT nu give virksomheder et helt nyt indblik i, hvordan maskiner og andre produktionsfaktorer anvendes, yder og fungerer.

Ved at gøre Dynamics 365 til en del af denne ligning er det muligt at sætte den tilegnede viden i system og nemmere komme i gang med at bruge ting som maskinlæring og kunstig intelligens. Dermed bliver det også langt enklere at eliminere svind, undgå utilsigtet nedetid, forbedre vedligeholdelsesrutiner, luge ud i ineffektive elementer eller på anden vis skabe ekstra værdi.

5. Sæt fart på innovationen

I langt de fleste virksomheder ville det have stor værdi, hvis man kunne forkorte produktionstiden og få produkterne hurtigere ud på markedet. Idet Dynamics 365 giver et bedre overblik over virksomheden, fremhæver systemet også de områder, hvor det er muligt at optimere driften, forkorte processerne og reducere omkostningerne.

Når data vedrørende produkter, kunder og produktivitet kan analyseres løbende, giver det produktionsvirksomhederne større frihed til hele tiden at optimere deres arbejdsgange. Det gælder ikke mindst virksomhedens forsknings- og udviklingsafdeling, som kan opnå et tættere samarbejde med eksterne partnere og leverandører eller med andre afdelinger i virksomheden.

6. Skab bedre kundeoplevelser

Igennem de senere år har teknologi bragt kunder og producenter tættere på hinanden. Det har givet kunderne langt højere forventninger — forventninger, som producenter og leverandører nu skal leve op til ved at holde kunderne godt ajourførte, samtidig med at de skal kunne levere et hurtigt og overbevisende svar på et hvilket som helst spørgsmål.

Fordelene ved at have alle data vedrørende kunder og virksomheden i ét og samme system bør derfor være åbenlyse. Dynamics 365 gør det fx langt nemmere for sælgere eller kundeservice at finde frem til opdateret information om forhold såsom produktions- og ordrestatus, således at de kan besvare spørgsmål med det samme — helt i tråd med den moderne kundes forventninger.

Kunden behøver måske ikke engang at spørge. Skulle der ske noget under produktionen, som vil påvirke leveringen, gør Dynamics 365 det muligt at opdage dette tidligt, køre ”what if”-analyser og eventuelt foretage ændringer af produktionen for at minimere effekten af problemerne. Dynamics 365 tilbyder også prædiktiv analyse og intelligent rapportering, hvilket gør det muligt at håndtere den enkelte kunde ud fra vedkommendes købshistorik, ordrestørrelse eller andre parametre. Det betyder, at I kan gøre livet lettere for kunderne — og samtidigt gøre jer selv uundværlige.

7. Udnyt virksomhedens data bedre

Vi har tidligere været inde på, hvordan al den nye teknologi, som indføres i moderne produktionsvirksomheder, skaber enorme mængder data. Virksomhedernes evne til at anvende disse data fornuftigt har stor betydning.

Hvis disse data lever i forskellige systemer, bliver det nærmest umuligt at bruge dem til at danne sig et generelt overblik. Ved at samle det hele i Dynamics 365 og udnytte systemets indbyggede muligheder for at bruge kunstig intelligens bliver det meget nemmere at trække værdifuld viden ud af dataene og lave forudsigelser baseret på tidligere hændelser. Det er det, som kræves for at undgå, at man hele tiden halser bagefter, og i stedet kan arbejde sig frem til at være et skridt foran.

I nogle brancher vil man kunne lave forudsigelser og planlægge med større nøjagtighed, samtidig med at man kan forudsige efterspørgsel med udgangspunkt i sæsonudsving og markedstrends. Dette kan bruges til at optimere produktionen og sikre, at den imødekommer efterspørgslen fra markedet bedst muligt, således at man reducerer spild.

8. Gør det nemmere at arbejde off-site

Mange virksomheder har teknikere eller andre fagpersoner, der tilbringer meget af deres tid ude hos kunder eller samarbejdspartnere, og Dynamics 365 har flere værktøjer, som hjælper dem med at bruge deres tid mere effektivt. Hvis der er tale om servicefolk på vej til en opgave, kan GPS-tracking i realtid og automatiserede tale- og tekstbeskeder holde kunden bedre informeret om, hvornår de dukker op. Både servicefolk og sælgere er som regel gode til at bruge sådanne besøg til at identificere udfordringer, som kunderne er nødt til at løse, eller områder med mulighed for at betjene dem bedre.

Med Dynamics 365 kan alle medarbejdere, uanset stilling, tildeles den grad af indsigt i produktion, ordresituation, lagerkapacitet og andre forhold, som kræves for at vide, om virksomheden vil være i stand til at profitere på de muligheder, der måtte dukke op. På den måde kan der være kort vej til ekstra omsætning. Effektiv udveksling af data kan også gøre det nemmere at udveksle tips, således at en god idé, som en kunde har taget til sig ét sted, måske også kan bruges til at overbevise kunder andre steder.