Advanced Search
  • DPR Datawarehouse
    • Indledning

      DPRs mål er at give let adgang til basisdata. Både for slutbrugerne og fagsystemerne. Både til persondata fra CPR, virksomhedsdata fra CVR og hvad interessenterne yderligere kan få brug for.

      Vi hjælper brugerne med at udtrække og sammenstille basisdata i det ønskede format. Og vi hjælper leverandørerne af fagsystemer med at integrere deres løsninger med DPR.

      Dokumentation:
      I database- og feltbeskrivelserne kan du læse om, hvilke basisdata DPR indeholder:

      CPR i DPR. Database- og feltbeskrivelse. Version 7.0.
      CVR i DPR. Database- og feltbeskrivelse. Version 4.0

      Fagsystemleverandører har typisk behov for at kunne teste deres løsninger op imod en DPR database. Testdatabasen kan hentes via nedenstående link:
      Testdatabase
      Gældende programversioner.

      Persondata for kommunens borgere opdateres hver nat fra CPR.

      Data for alle danske virksomheder i CVR opdateres også hver nat.

      Giver brugerne let adgang til at finde ønskede data og danne rapporter og statistikker. Understøttelse af Business Intelligence er og vil være vores store fokusområde.

      Sammen med endnu flere grunddata vil Business Intelligence fremover være en vigtig bestanddel af DPR.

      Mål med DPR – ”DataLet”

      Vores mål er at give let adgang til basisdata. Medarbejderne har i deres daglige arbejde behov for let adgang til diverse former for basisdata. De har brug for let at kunne sammenstille dem i rapporter, til at få dem til at indgå i tabeller og statistikker, til brevfletning m.m. Medarbejderne bruger diverse forskellige fagsystemer som værktøjer. Det er i disse fagsystemer, basisdata skal være let tilgængelige for medarbejderne.

      Interessenter med fælles mål

      De fleste udbredte fagsystemer (sagsbehandling, omsorg, biblioteker, blanketter m.m.) har integration til DPR.
      Medarbejderne, fagsystem leverandørerne, basisdata leverandørerne og DXC har et fælles mål om let adgang til basisdata for medarbejderne. DXC ser sin rolle som dem, der hjælper de andre interessenter med denne dataintegration. Derfor kalder vi også DPR for ”DataLet”.

      DXC som fagsystem leverandør – samarbejde med medarbejderne

      Det er medarbejderne, som bedst ved, hvad fagsystemerne skal kunne for at hjælpe dem i dagligdagen. DPR-løsningen omfatter et modul, som anvendes direkte af medarbejderne. Det drejer sig om DPR Rapport, som bruges til at danne diverse rapporter, statistikker, flettefiler og data til viderebehandling i regneark ud fra data fra CPR. Når vi hjælper med brugen af DPR Rapport, giver brugerne tit inspiration forbedringer. Ved forberedelsen af nye versioner indhenter DXC forbedringsforslag fra medarbejderne.

      DXC som dataleverandør – samarbejde med fagsystem leverandørerne

      Systemer til sagsstyring, økonomistyring, biblioteker, ældreomsorgsadministration m.m. kalder vi for fagsystemer. Det er leverandørerne af disse systemer, som ved, hvilke basisdata de har brug for. Vi hjælper leverandørerne med at hente disse data fra DPR databasen og sørge for, at de til en hver tid er opdaterede i fagsystemet. Fagsystem leverandørerne giver både inspiration til lettere måder for dem at hente data på og til at tilføje yderligere basisdatatyper til DPR-løsningen.

      De fleste fagsystemer henter selv direkte data i DPR databasen. Andre har hellere villet have, at DXC sørgede for en tættere integration til deres fagsystem. Derfor omfatter DPR-løsningen modulerne DPR DDElibra til integration til Axiells bibliotekssystem og DPR Care til integration til omsorgssystemer.
      I nedenstående notat kan I se en oversigt over en række af de fagystemer, som trække på DPR:

      DPR anvendelse. Applicationer, som trækker på DPR.

      DXC som basisdata distributør – samarbejde med basisdata leverandørerne

      DXC’s rolle er bl.a. at sørge for, at basisdata i DPR databasen altid er opdaterede i forhold til dataindholdet i basisregistre som CPR og CVR. DXC har derfor samarbejde med leverandørerne af basisdata om levering af data til de kommuner, regioner og andre, som bruger DPR-løsningen.

      DXC som sparringspartner – samarbejde med IT-afdelingerne

      DXC står for installationen af DPR-løsningen i IT-afdelingerne og hjælper efterfølgende med opgradering, fejlhåndtering m.m. I den forbindelse giver IT-afdelingerne inspiration til forbedringer af de moduler, som håndterer driften af DPR databasen. Det vil sige modulerne DPR Register, DPR Viderestilling og DPR CVR. IT-afdelingerne samarbejder også tit med DXC, når de har behov for hjælp til fx flytning til en anden server eller opgradering af en database.

      Kernen i DPR – DPR Register og DPR CVR

      På nuværende tidspunkt indeholder DPR-løsningen basisdata om personer fra CPR og basisdata om virksomheder fra CVR. Modulet DPR Register sørger for at ajourføre DPR databasen med CPR-data og DPR CVR sørger for ajourføring fra CVR.

  • Opslag i CPR
    • Dokumentation:

      DPR Viderestilling er en ’her og nu’ adgang til CPR, hvor CPR data overføres umiddelbart til det lokale DPR register.

      DPR registret omfatter altid opdaterede oplysninger om samtlige indbyggere i den valgte personkreds, typisk kommunen. Der kan imidlertid være situationer, hvor I har behov for at udvide personkredsen.

      Hvis et fagsystem har behov for data om en person, som ikke findes i DPR databasen, kan fagsystemet kalde DPR Viderestilling med personens personnummer.

      DPR Viderestilling er et modul, som er baseret på program-til-program kommunikation. Kommunikationen foregår mellem et lokalt DPR program og en lokal klient applikation.

      Baggrund
      DPR Viderestilling er en ’her og nu’ adgang til CPR, hvor CPR data overføres umiddelbart til det lokale DPR register.
      Det giver mulighed for en øjeblikkelig tilføjelse af nye personer til DPR registret.
      Det er også muligt umiddelbart at få opdateret data om fraflyttede personer, der er markeret som usikre, så de bliver 100 pct. korrekte i forhold til CPR.

      Formål
      DPR registret omfatter altid opdaterede oplysninger om samtlige indbyggere i den valgte personkreds, typisk kommunen. Der kan imidlertid være situationer, hvor I har behov for at udvide personkredsen.
      Der kan være tale om et sagsforløb, hvor en person fraflytter området, inden sagen er afsluttet. Eller der kan være behov for oplysninger om personer, der aldrig har været bosat i området, men eksempelvis er tilknyttet en institution eller har en ejendom der.
      DPR Viderestilling gør det nemt at foretage markering af udenbys personer og at sikrer, at oplysningerne overføres med det samme, så de umiddelbart er tilgængelige i DPR. Og dermed også er tilgængelige for de lokale systemer, som trækker på DPR data.

      Fagsystem
      Hvis et fagsystem har behov for data om en person, som ikke findes i DPR databasen, kan fagsystemet kalde DPR Viderestilling med personens personnummer. Derved kan data om personen blive hentet fra CPR, indsat i DPR, og der kan blive sat abonnement på personen i CPR på det tilhørende CPR dataudtræk. Fagsystemet kan derefter i samme proces hente data om personen i DPR som sædvanlig. Det virker derfor, som om DPR er landsdækkende.

      Virkemåde
      DPR Viderestilling er et modul, som er baseret på program-til-program kommunikation. Kommunikationen foregår mellem et lokalt DPR program og en lokal klient applikation.
      Klienten er typisk et fagsystem. Når DPR Viderestilling får en forespørgsel fra en klient applikation, henter programmet relevante data direkte fra CPR via en netværksforbindelse.
      DPR Viderestilling installeres og afvikles typisk på den Windows server, hvor de øvrige DPR server programmer kører og som regel også DPR registret ligger. Program-til-program kommunikationen kræver, at klient applikationen kalder DPR Viderestilling modulet med nogle på forhånd fastlagte parametre.

  • CVR
  • DPR Rapport
    • Dokumentation:

      DPR Rapport er en løsning til medarbejdere, som har behov for at trække data ud fra DPR Register. Det kan enten være til pæne rapporter i Word eller som ”rå” data, som kan anvendes til brevfletning, bearbejdning i Excel eller lignende.

      I kommunerne er der brug for mere end blot at kunne trække på DPR data via fagsystemer og via DPR Søg. Der er også behov for på en let måde at kunne udtrække data fra DPR Register ud fra nogle kriterier.

      DPR Rapport er udviklet i tæt samarbejde med kommunerne. Der er indhentet information om, hvilke rapporter som udtrækkes i dag, og hvilke informationer kommunerne har brug for til rapporter alt i alt.

      Rapportudtræk

      Ved planlægningen af fremtidige behov for ældrepleje, børneinstitutioner m.m. er der behov for at kunne udtrække rapporter med antal personer i udvalgte aldersintervaller fordelt på de kommunale distrikter.

      Ved informationsopgaver er der behov for at kunne udtrække navne- og adresseoplysninger, som så kan anvendes i flettebreve.

      Udsøgningskritierer

      Uden DPR Rapport kan det være svært og tidskrævende selv at trække de ønskede data ud fra DPR eller dyrt af få rapporterne leveret fra anden side.

      Med DPR Rapport skal der blot udfyldes nogle felter i et udsøgningsbillede, så kan de ønskede data trækkes ud.

      Det er målet med DPR Rapport, at 80 % af de ønskede rapporter kan dannes ved blot at udfyldes simple kriterier. Med faciliteten ”Avanceret SQL søgning” kan mere specielle rapporter også håndteres. Det krævet dog lidt programmeringsviden.

      Som kriterier kan der bl.a. bruges:

      - Veje og mere præcise adresser
      - Distrikter
      - Aldersintervaller
      - Fødselsdatointerval
      - Til- eller fraflytningsperiode
      - Civilstand
      - Status (aktiv, død, udrejst …)
      - Statsborgerskab

      Rapport formater

      Med DPR Rapport kan brugeren få rapporten i nogle hensigtsmæsige formater. Der kan vælges mellem en pænt opsat Word rapport, Excel og rå data, som kan anvendes til viderebearbejdning.

      Hvis der er behov for en rapport, som kan anvendes direkte i det videre arbejde, kan brugeren vælge at få DPR Rapport til at danne den i Word.

      Hvis der er behov for at anvende udtrukne data i et andet værktøj, eksporteres de fra DPR Rapport som rå data (semikolonsepareret fil).

      Data kan så eksempelvis let videreanvendes i regneark eller til brevfletning.

  • Business Intelligence