Giv ledelsen de rette redskaber med VITAE BI: Alle strukturerede data fra fagsystemet samlet i ét analyseværktøj til analyse af effekt og økonomi og understøttelse af kommunens målstyring
VITAE Business Intelligence (BI) er et værktøj, der styrker den daglige styring, budgettering og den ledelsesmæssige opfølgning. Alle strukturerede data fra den samlede VITAE Suite-løsning er tilgængelige i VITAE BI og kan trækkes ud på tværs af fagområderne Det giver mulighed for at fastlægge lokalt, hvad og hvor meget der skal indgå i den generelle ledelsesinformation såvel som i specifikke analyser af fokusområder. På denne måde får man et sammenhængende og ensartet billede af hele social- og sundhedsområdet, med mulighed for en sikker, effektiv og samlet styring og kvalitetsudvikling..
Rapportering og analyser på forskellige niveauer
Der kan foretages rapporteringer og analyser på tre forskellige niveauer i VITAE BI:
1. Operationelt
På det operationelle niveau er det muligt at lave dynamiske rapporter inden for de datasæt, der er stillet til rådighed af DXC. De dynamiske rapporter, som brugeren selv designer, kan efterfølgende gemmes som standardrapporter og deles med andre brugere.
For medarbejdere eller teams med daglige behov for lister og simple rapporter kan det integrerede rapportmodul, der giver overblik over den nuværende situation, anvendes.
2.Taktisk
Det taktiske niveau består af muligheden for at anvende en BI-klient til at foretage analyser på centrale analyseområder/BI-kuber.
Analyseområderne omhandler fx Formular, Indsats, Ydelser og Tilbud, og er rettet mod ledelse, økonomiforvaltning, udviklingskonsulenter med flere.
3.Strategisk
Det strategiske niveau handler om et dokumenteret og opdateret Enterprise Data Warehouse (EDW) med data fra den samlede løsning. Disse data stilles til rådighed for kommunen med henblik på videre bearbejdning af egne data.
Udvalgte fordele
• Bedre indsigt i forretningen
• Styrker den daglige styring, budgettering og opfølgning
• Rapporteringer og analyser på både operationelt, taktisk og strategisk niveau
En del af VITAE Suite
VITAE BI er en del af VITAE Suite, som understøtter en sammenhængende, koordineret indsats over for den enkelte borger. Med VITAE Suite kan kommunen arbejde efter devisen ”én borger – én journal” på tværs af områderne social, sundhed og omsorg – med den nødvendige styring af sikkerhed og adgang.
Fokus i VITAE Suite er mulighederne for konfiguration, målrettet arbejdsplads for den enkelte medarbejder, bred anvendelse af strukturerede data og integration ved brug af åbne standarder. Det sikrer samlet set en meget fleksibel løsning.